Onsdag den 9.marts holder vi store Krimidag på Vejle Børnebibliotek. Jeg skal præsentere min nye bog “Roger & Åge og millionerne”. Oliver som har illustret bogen har lavet nogle gavle til en krimi-reol vi indvier. Derefter vil jeg sende børnene på en skattejagt rundt i biblioteket. En skattejagt som kun dygtige detektiver kan klare.
Store Krimi dag på Vejle Børnebibliotek
Roger og Åge på TV-Syd
TV-Syd har bragt en præsentation af mine 2 nye bøger om Roger Og Åge. Det er 1.44 min inde i dette indslag.
Roger & Åge Detektivgåder
Klematis, 2010, 48 sider. Besøg Roger & Åges Detektivskole og prøv kræfter med deres detektivgåder. Kan du finde løsningen på opgaverne, er du måske på vej til selv at blive detektiv.
Roger & Åge – en detektivroman
Klematis, 2009. En krimi, hvor den stille dreng Casper møder detektivparret Roger & Åge. Casper drømmer om eventyret, men det bliver næsten for meget, da han sammen med Roger & Åge blandes ind i et mysterium henne på skolen. Et mysterium med hemmelige spor og farlig springgymnastik, en smadret politibil og en talende skoletaske. Læs [...]
Åge
Chefdetektiv i detektivfirmaet Roger & Åge. I en fjern fortid var han hemmelig agent, og han mener selv, at erfaringerne herfra gør ham til en mesterdetektiv.
Pia
Pia er Roger, Casper og Josefines unge klasselærer. Åge synes, hun er temmelig lækker.
Josefine
Josefine er en sød pige, der går i klasse med Roger og Casper. Josefine vil gerne spille med i en James Bond-film. Er også begyndt i detektivskolen.
Casper
Casper er nabo til Roger og Åge. Casper går i klasse med Roger og har fået lov til at komme i lære som detektiv. Casper drømmer om et eventyrligt liv som detektiv, men synes tit, det bliver for farligt.
Roger
Detektivassistent på 10 år. Roger er Åges søn og opkaldt efter Roger Moore, som Åge synes var fantastisk i rollen som James Bond. Roger går i femte klasse og træner ivrigt for at blive en god detektiv.
