Kampen om De Magiske Sten

Så er der kommet en lektørudtalelse på bogen “Kampen om de magiske sten”. Det er en speciel bog, som jeg har skrevet sammen med en masse børn i forbindelse med Spotlightfestivalen i Vejle. Så jeg er meget overrasket over at anmeldelsen er så god. Læs selv:

Kampen
om de magiske sten (2010) – BOG

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen er et resultat af et projekt i Vejle Kommune, hvor 150 børn har været med
til at digte med på historien. Bogen er dels et eksempel på det, men også en fantasy
pastiche for børn fra 11 år, og til højtlæsning fra 7-8 år

Beskrivelse

Rammen i bogen er, at fem børn fra Ådalen på Vejle-egnen i nutiden møder deres
historiske dobbeltgængere. De er vogtere af de fem magiske sten, som
efterstræbes af greve Dark af Dunkelskovene. Undervejs møder vi både Christian
den IV, Harry Potter og Adolf Hitler i de forskellige tidsperioder, hvor
historien gør stop, som fx i Danmark 1943. Historien fungerer indenfor egne
præmisser. Den er langtfra historisk korrekt, men har en fin dramatisk kurve
der holder historien i gang. Den er ikke svær at læse, sproget er enkelt og
ligefrem, det er selve ideen om de fem magiske sten og deres vogtere, der bærer
historien, og ikke personkarakteristik. Illustrationerne er i vekslende størrelser,
og gengivet i sort/hvid. Nogle tegninger er vignetagtige, andre refererer til
historien direkte. Nogle illustrationer virker lidt stive.
Forsideillustrationen er i farver og rammer fint stemningen i
rammefortællingen. Bagsidetekst passer til indhold

Sammenligning

Historiens grundidé/plot kan godt minde lidt om Lille Lucifer af Bent
Haller, i light udgave og uden sammenligning i øvrigt

Samlet
konklusion

En historie lavet under medvirken af 150 skolebørn, der har digtet med, og den
foregår i Ådalen ved Vejle. Det er også en velfungerende fantasy pastiche til
børn fra 11 år

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.