Malte og Simon er i Grønland, og her løber de endnu en gang ind i en forbryder. Han truer dem med en kniv! Hvad mon han er ude på? Se forfilm til bogen.
Her kan du se alle de bøger, jeg har skrevet - kom gerne med en kommentar, hvis du har noget på hjerte.
Malte og Simon i Grønland.
Roger & Åge Detektivgåder
Klematis, 2010, 48 sider. Besøg Roger & Åges Detektivskole og prøv kræfter med deres detektivgåder. Kan du finde løsningen på opgaverne, er du måske på vej til selv at blive detektiv.
Roger & Åge – en detektivroman
Klematis, 2009. En krimi, hvor den stille dreng Casper møder detektivparret Roger & Åge. Casper drømmer om eventyret, men det bliver næsten for meget, da han sammen med Roger & Åge blandes ind i et mysterium henne på skolen. Et mysterium med hemmelige spor og farlig springgymnastik, en smadret politibil og en talende skoletaske. Læs [...]
Malte og Simon slår til igen
Illustreret af Jesper Deleuran. Gyldendal, 2008. – 55 sider De ser bange på hinanden. Så løber de ind i rummet og gemmer sig bag nogle sække med cement. De når lige at gemme sig, før to mænd kommer ind ad døren …Malte og Simon leger igen detektiver. Men det bliver lidt for spændende … I [...]
Inger Svinger fra heksehuset
Illustrationer: Thomas Warming. Alrune, 2008. – 165 sider Da Oliver, Karen og klassens nye pige, Inger Svinger, laver en opgave om hekse, vikles de ind i et mareridt om hekseforfølgelse. Det bliver svært at skelne mellem drøm og virkelighed samt mellem fortid og nutid Læs anmeldelse
Kardan-Axel – med forundringen som drivkraft: erfaringer fra Vejle Børnebibliotek
Vejle Bibliotek, 2006. – 51 sider I denne lille bog fortæller jeg om, hvordan vi har arbejdet på Vejle Børnebibliotek med det musiske aspekt. Vores motto er: Med forundringen som drivkraft.
Malte
Illustreret af Jesper Deleuran. Gyldendal, 2006. – 48 sider »Hvorfor kom I med blå blink?« Vil Mia vide. »Vi skulle først fange en bank-røver.« »Du er fuld af løgn.« Maltes far skal giftes. Og Malte skal være brude-svend. Men så sker der noget…
Malte og Simon i knibe
Illustreret af Jesper Deleuran. Gyldendal, 2006. – 48 sider Malte og Simon praler. Maltes far har fået en ny bil. Simons far har fået en ny båd. Og da de har set båden, får Malte øje på sin fars nye bil. De sætter sig ind i bilen for at drille Maltes far. Men det er [...]
Grevens hævn
Illustreret af Jon Ranheimsæter. Gyldendal, 2006. – 56 sider Jønne har stadig frygtelige drømme. Og han ved, at de tit bliver til virkelighed. Så nu skal han og Harry prøve at forhindre, at Margaret bliver myrdet. Mon det vil lykkes for dem? Eller skal Jønne have en kæreste?
Kom så, Søren Score-Kaj
Illustreret af Claus Bigum. Gyldendal, 2005. – 45 sider Søren ligger på sin seng. Han har prøvet at øve stave-ord, men det går ikke. Han tænker hele tiden på noget andet. Han skal på et udvalgt hold. Han skal til træning på lørdag. Men det kan han jo ikke! Hvad så med Mettes fødselsdag? Han [...]
