Frikadellens flugt over plankeværket.

Frikadellens Flugt over Plankeværket er en musikalsk fortælling om Peder Fnug, der flygter fra sit job som spindedreng på Brandts Klædefabrik. Han tager med den gode gøgler Professor Labri ud på markedspladser i Jylland. Mærk stemningen af flugt og markedsgøgl.

Historien fortælles af Jim Højberg og musikalsk underlægning laves af Ole Bisbjerg.

Målgruppe: Indskolingen eller som Familieforestilling.

Varighed: ca. 35 minutter.

Pris: 4.000 kr. + transport.

Anmeldelse:

En fortælling for fuld udblæsning om drengen Peder Fnug og gøglerkongen, professor Labri. Historien foregår i slutningen af det 20. århundrede, hvor vi følger Peders hårde liv på fabrikken og i skolen og hans drøm om at gå i Labris fodspor som omrejsende gøgler. Eneste skuespiller i forestillingen er Jim Højberg, der iført høj hat og lang frakke til forveksling ligner Labri.  Jim formår forestillingen igennem at spille samtlige roller som bl.a. Labri, Peder, den onde Røde og den barske lærer uden, man på noget tidspunkt er i tvivl om, hvem der nu taler, selv om hverken Jims påklædning eller scenografien ændres undervejs. Jim har børnene i sin hule hånd. De lytter! Tilskueren gribes af uhygge, når scenen er sat på fabrikken og i skolestuen, og af ægte markedsstemning, når vi er på Vorbasse Marked. Alt sammen skabt af Jims dramatiske stemmeføring og ivrige kropssprog og af Ole Bisbjergs klaverspil, der forestillingen igennem slår stemningen an. Publikum inddrages og er helt med, når Labri udfører nogle af sine tryllenumre. For børnenes skyld kunne Labri sagtens vise mange flere, fjollede tryllerier. Børn elsker at få en god historie, og det må man bestemt sige, de får i denne forestilling, hvor Labri fremstår meget autentisk. Forestillingen er en underholdende historiefortælling om gøgleri og livet i gamle dage for 6-11 årige børn. Til sidst fortæller Jim om sin bog, som stykket er bygget over, og gæt hvem, der efter forestillingen havde børn i kø for at låne bogen om Peder Fnug og professor Labri – Frikadellens flugt over plankeværket.

Mette Naldahl og Birte Holm Christensen, børnebibliotekarer ved Billund Bibliotekerne

Se filmklip – dog uden musikalsk underlægning – her.

Se filmklip – nu med musik – her.

Kontakt: tlf.: 20438953 eller jim@jellingnet.dk